onsdag den 3. oktober 2012

Én fjer kan let blive til fem høns...


Efter en hård weekend, faktisk to, synes jeg, det er på sin plads, at dele lidt af det med jer.

I fredags, d. 28. september, holdt skolen introfest for eleverne. Her kunne de nye 1.gere møde de andre elever under lidt mere uformelle forhold end en normal skoledag indbyder til. I det hele taget en rigtig god idé, men desværre har festen fået et noget andet eftermæle end hyggelig. Jeg tror de fleste elever, rent faktisk har hygget sig, men en af de mest hørte kommentarer er dog "de små var alt for fulde". De små er her ment som 1.gerne. De er stort set alle under 18 år og burde derfor ikke kunne købe alkohol på skolen. Jeg skriver burde, da flere af de elever jeg har snakket med alle har kunnet købe alkohol og øl direkte i baren. Jeg skal melde ud, at jeg ikke var på skolen under festen, da jeg synes, det var mere vigtigt, at tage imod de elever, der kom meget berusede hjem fra festen og diverse efter-fester. Det er mig en gåde, at der endnu engang kan blive afholdt fest på GU, hvor der udskænkes alkohol. De tidligere fester, hvor jeg har været direkte involveret, har elever under 18 på en eller anden måde også fået købt alkohol - ikke blot fået andre til at købe for sig, nej selv købt. Dette skete som sagt endnu engang i fredags. Hvordan ledelsen kan se sig selv i øjnene, forstår jeg ikke. Hvorfor understøtte et stort samfundsproblem i et land, hvor en del af befolkningen bruger en stor sum penge på alkohol den dag lønnen udbetales? Hvordan skal disse elever lære, at det ikke er sådan, man går på GU - i hvert fald i Aasiaat? Der er andre muligheder i byen, hvis de eleverne vil drikke sig i hegnet. Hvorfor skal eleverne direkte eller indirekte støttes i deres alkoholforbrug? Vi har elever, der kæmper med et stort alkoholforbrug - også i hverdagene. Hvorfor skal vi ignorere deres råb om hjælp?

En fest på GU med ca. 100 elever, har to lærere som ansvarlige for at reglerne overholdes. Det kan være en yderst svær opgave at håndtere korrekt, da der ikke forelægger nogen direkte beskrivelse af, hvad der må ske under en fest eller ej. Her skal man, som på så mange andre områder, bruge sin sunde fornuft. Hvad nu hvis man ikke besidder denne menneskelige egenskab? Eller ens dømmekraft ikke er videre empatisk? Dette er ingen kritik af de lærere, der var ansvarlige under denne fest, men en generel undren over, hvorfor der ikke er ret mange funktionsbeskrivelser på diverse stillinger. Kort sagt er vi tæt på kaos i visse situationer. Alt dette skal tilsættes, at vi lever i en helt anden kultur - for mit vedkommende nu på andet år. Jeg har ingen hierakisk vurdering af den danske og grønlandske kultur, men det vi så til festen her, var en af de sorte sider af den kultur, der for mig stadig er ny og ofte meget rå og uforståelig.

Efter festen blev den gode stemning for nogen afløst af en meget negativ og direkte skræmmende oplevelse. Vi havde i løbet af natten, festen lukkede kl. 01.00, to selvmordsforsøg, hvoraf det ene rent faktisk lykkedes, men personen blev heldigvis genoplivet. Derudover var der politianmeldelse for vold samt hærværk på et kollegium. Ydermere var der flere elever, der var blevet transporteret hjem i både taxa, ambulance og af politiet, fordi de enten ikke var i stand til at gå eller ikke var videre kontaktbare. Hvordan kan det komme så langt ud? Hvad har ledelsen på skolen tænkt sig at gøre? På nuværende tidspunkt, er der nedsat et udvalg, som skal finde frem til nogle retningslinjer for skolens alkoholpolitik og festpolitik. Et kærkomment initiativ, der under et krisemøde på GU mandag middag, blev vedtaget. To andre udvalg så også dagens lys - et der informerer og samler eleverne og et der gør nøjagtig det samme for lærerne. Disse er i fuld gang og allerede i går havde vi møde med de implicerede lærere. Vores psykolog på stedet er med i alle tre udvalg og gør et stort og flot stykke arbejde. På fredag og mandag vil hun samle eleverne fra hver årgang og snakke om: "Vi er her for dig og "Det gode liv". Dette for at undgå at ringene spreder sig i vandet.. Selvmord smitter - og vi har ikke brug for en epidemi (og slet ikke her på stedet).

Reaktionerne på weekendens oplevelser har været en blanding af vrede, afmagt, frustration og undren fra min side. Hvordan kan uuddannede lærere (inden for elevernes psyke mm.) skulle varetage elever, der er så sårbare? - og her er et enkelt dagskursus ikke nok. Det er ikke en kritik af lærerne, for de/vi gør alt, hvad der overhovedet står i vores magt for at få eleverne til at føle sig trygge og velkomne. Det er bare ikke altid lige nemt, når eleverne nærmest "fodres" med alkohol - husk overdrivelse fremmer forståelsen... Vi står med et stort ansvar, uden det er defineret, hvilket kan være hårdt og yderst opslidende. I det hele taget er manglende struktur og tomme løfter et stort problem her på skolen - hvorfor mon udskiftningen på lærerværelset er så stor?

Rygterne i forbindelse med festens begivenheder udviklede sig meget hurtigt blandt elever, lærere og diverse indbyggere i byen og op langs hele Grønlands vestkyst. Lige pludselig havde 18 elever begået selvmord. Én fjer bliver nemt til fem høns eller som tilfældet var her: To forsøg bliver let til 18 selvmord.

Jeg holder utrolig meget af mit job. Samspillet med eleverne, de kolleger jeg er kommet tæt på og nyder at være sammen med samt den storslåede natur, er noget jeg virkelig værdsætter, men jeg er også flere gange om måneden ved at smide håndklædet i ringen. Frustrationen over manglende opbakning samt handlingslammelse er ikke noget, der virker særlig attraktivt - slet ikke når det er ovenfra. Der er mange flere plusser end minusser ved at være heroppe, men om jeg vil anbefale venner at søge en stilling heroppe, er jeg ikke sikker på mere. Efter de sidste par weekender er det noget så berømte bæger løbet over. Jeg ser frem til to uger i Danmark, hvor jeg skal på kursus i Middelfart og holde ferie sammen med Tue i Aarhus. Det bliver skønt at komme væk fra det hele, men stadigvæk vil jeg savne både elever og kolleger samt kulden og den friske luft. Lev vel – heldigvis overlevede alle eleverne og lærerne denne weekend. Pas på jer selv og hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar